Om mig

Jeg har en del erfaring med mig

– Jeg har mere end ti års erfaring som personlig træner og udover at være life-coach er jeg uddannet cand.merc. Jeg har i den forbindelse undervist på CBS i organisation og ledelse. Herunder flere år som proceskonsulent. Jeg har desuden skrevet 9 romaner og er omtalt som Danmarks bedst sælgende forfatter på eget forlag.

Da jeg skrev min første bog i 1995, kunne jeg ikke få et forlag til at udgive den. Derfor gjorde jeg det selv. I dag har jeg solgt 260.000 eksemplarer. To af bøgerne – ”Udbryderens Plan” og ”Choice Manager” – kredser om emnet livsvalg. Valg, der skal træffes i en tid, hvor meget er muligt og den eksistentielle forvirring hersker som aldrig før.

Min egen vej har været forskelligartet, og der har været flere omveje. Jeg har kastet mig ud i ting uden rigtig at vide hvorfor. Var det det rigtige? Var det det, jeg ville? På mit CV kan jeg også tilføje: dansk mester i boksning, karatetræning i mange år og tidligere stand-up komiker.

Hvad elsker jeg at beskæftige mig med?

Da jeg fik idéen til konceptet omkring ChoiceManager.dk, stod det mig klart, at det er den bedste idé, jeg nogen sinde har haft. En metode til at få mennesker på sporet af det, de virkelig ønsker sig, og så fastholde det ... arbejde sig frem mod det, man gerne vil. Så det ikke bare bliver en god intention.

Det handler om at blive fastholdt. Og jeg elsker at skabe forandring, løfte mennesker til et andet niveau og se, hvad de i virkeligheden er i stand til. Hvad enten det er at hjælpe med at se en vanskelig situation på en ny måde, eller det er at få dem i form.

Send en besked og jeg kontakter dig. Få gratis coaching her.